Rasmus Jørgensen Winter Camp, Spanien. Giver dig de værktøjer DU skal bruge for at blive klar til 2016 sæsonen.
I januar 2016 er det nøjagtig 10 år siden, at jeg som 14-årig var på Harry Everts Training Camp i Benicassim, Spanien. Det er uden tvivl den bedste træningsskole jeg nogensinde har været på, med træning, rammer og faciliteter af højeste kvalitet. Igennem min karriere har jeg erhvervet mig en omfattende viden om træning, mentalitet, disciplin og teknik på motorcyklen, og har altid vidst, at jeg ville give min viden videre, når min aktive karriere var overstået.
Den tid er nu kommet, og det er med stolthed i stemmen, at jeg kan annoncere, at jeg har fået muligheden for at starte min egen træningsskole i samarbejde med netop Harry Everts, Hotel Intur Bonaire og REDSAND MX PARK.